Smedebakken 23, 7200 Grindsted





Idyl og charme må være de rette ord for at beskrive denne spændende ejendom.
Opført i 1917 og ombygget i 1996, med respekt for det oprindelige. Huset er fuldmuret og pudset hvidt og står i dag med et flot rødt cementtagstenstag.

Huset rummer hele 190m² bolig og hertil kommer baggangen og en stor muret dobbelt carport, der nemt ville kunne lukkes af til garage.
Herudover et havehus på små 30m² der dog ikke fremgår af BBR endnu.
Med entre i en skøn hall, er der adgang til velholdt lyst badeværelse, samt forældresoveværelset. I soveværelset er der fuld skabsvæg og dermed god plads til de fleste.
Fra hallen er der også indgang til et skønt landligt køkken alrum. Her er plads til spisebordet og her er åbnet op mod den charmerende stue, hvor familien kan nyde aftenerne enten inde eller på terrassen udenfor.
1. salen byder på et stort alrum. Perfekt for de større børn. Herudover 3 gode værelser og deres eget flotte badeværelse.
I baggangen er der indrettet bryggers og med separat indgang fra den flotte gårdsplads er det en super god løsning når man kommer beskidt hjem.

Grunden er 2.807m² og den parklignende haven er anlagt nemt med græs, højbede og fliseterrasser for nem vedligehold.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.